Bossen & Hansen opkøbt af EKJ

06.03.2019

 

Til alle kunder og samarbejdspartnere

Bossen & Hansen A/S ønsker hermed at informere alle vores kunder og samarbejdspartnere om, at EKJ Rådgivende Ingeniører med virkning fra 01.03.2019 overtager Bossen & Hansen A/S Rådgivende Ingeniører. Overtagelsen omfatter alle 7 medarbejdere, der i dag er beskæftiget på Bossen & Hansen's kontor i Kolding.

Bossen & Hansen og EKJ har samarbejdet om en lang række opgaver for en lang række kunder igennem de seneste 10 år, og vi ser overtagelsen som en mulighed for at vækste yderligere indenfor anlægsområdet. Finn Hansen udtaler: "Vi er glade for at komme ind i en større koncern, som vi værdimæssigt deler holdninger med. Vi mener, at vi sammen kan skabe god synergi indenfor anlægsområdet. Jeg er meget tilfreds med, at vi beholder identiteten - herunder også vores navn og roller - nu er vi blot sat ind i en større og stærkere sammenhæng."

Det er vigtigt for os at understrege, at Bossen & Hansen A/S kører videre som et selvstændigt aktieselskab, og vi vil fortsat servicere nuværende og kommende kunder med de ydelser og den kvalitet, som vi i dag leverer.

Læs gerne mere om EKJ på deres hjemmeside her 

Licitationen bringer i dag en artikel om opkøbet - den kan læses her 

Nyhedsarkiv

+45 76 33 92 00

Programmeret og hosted af nordicweb