Jobopslag

22.10.2019

 

Stærkstrømsingeniør/el-installatør søges!

Vi har rygende travlt og søger derfor en ny kollega til vores kontor i Kolding snarest muligt.

Bossen & Hansen A/S er et rådgivende EL-ingeniørfirma der har eksisteret siden 1999. Vi udfører alt indenfor El rådgivning lige fra jernbaneinstallationer til belysningsteknik, stærk- og svagstrømsinstallationer, el-automatik, edb-installationer til ABV og PLC/SRO/SCADA-anlæg for vores kundekreds, der spænder lige fra andre rådgivende ingeniørfirmaer til arkitekter til private såvel som offentlige -og statslige bygherre.
Bossen & Hansens hovedkontor har i mere end 11 år ligget i Kolding by, i den gamle toldbygning på Toldbodgade. Vi ligger centralt placeret lige ved siden af Kolding Station og ikke langt fra Motorvejen, men selvom vores kontor ligger i Kolding, varetager vi opgaver i hele landet.

Opgaverne som primært omfatter projektering samt tilsyn af el-installationer ifm. banetekniske anlæg samt bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri, disse opgaver løses sammen med dine kompetente kollegaer i faste arbejdsgrupper fra projektforslag over detailprojektering til igangsætning i marken.

Vi ser gerne, at du:
• er uddannet stærkstrømsingeniør eller el-installatør med et par års erfaring
• har kendskab til projektering i AutoCad, PC-Schematic eller Revit
• har erfaring med eller lysten til at lære projektering af traditionelle el-installationer til bolig-, erhvervs og institutionsbyggeri
• arbejder selvstændigt, struktureret og velorganiseret og har et stort overblik
• er målrettet med et højt personligt drive og gennemslagskraft
• ser muligheder frem for begrænsninger

Vi tilbyder dig:
• samarbejde med engagerede kollegaer med en god holdånd
• en stor grad af frihed under ansvar og mulighed for både faglige og personlige udfordringer samt efteruddannelse
• en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen
• lønforhold som modsvarer dine kvalifikationer og stillingens krav

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, rettes henvendelse til Direktør Finn Hansen på telefon +45 76 33 92 01.

Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning samt cv til Camilla Schaumann på mailadresse ces@bossen-hansen.dk. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Nyhedsarkiv

+45 76 33 92 00

Programmeret og hosted af nordicweb