Fagtilsyn | Forsynings­anlæg | Industri & erhverv | Kontor & administration

Axel Towers, København

EjendomsSelskabet Norden

2012-2018

Projektering

Axel Towers ligger ved Axeltorv lige overfor Tivoli i Københavns centrum, på den tidligere Scala-grund. Byggeriet består af fem forbundne, cylindriske tårne i højder fra 28 til 61 meter i 16 etager. Facaden er beklædt med kobberplader og består af cirka 1.600 præfabrikerede elementer.

Axel Towers er primært hjemsted for advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der har størstedelen af bygningens øverste etager. Bygningen kan dog også bruges af offentligheden, da den indeholder P-anlæg bestående af 5 dæk under gadeplan, en café, en chokoladebutik, en smykkebutik og TRIO restaurant & bar.

Bygningen er designet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg og projektet er udviklet af Ejendomsselskabet Norden og bygget af Züblin A/S.
Bygningen blev officielt indviet af kronprins Frederik og overborgmester Frank Jensen, den 20. juni 2017.

Bossen & Hansen bistod i 2012 med el-projektering til byggeriet, i projektfaserne fra idéoplæg til forprojekt, hvorefter videreprojektering og opførelse af bygningen blev udbudt i totalentreprise.

Ved ibrugtagning af bygningen i 2017, viser det sig, at totalentreprisens forsyningsløsninger, ikke lever op til de tiltænkte og udbudte krav. Bossen & Hansen får til opgave, at udrede og projektere den nødvendige opgradering af det etablerede, således bygningen kunne driftes som tiltænkt.

Projektet er udført i tæt samarbejde med bygherre, totalentreprenør og Elforsyningen.

Bæredygtighed: DGNB Sølv

Billede af: Anders Sune Berg